FAQ

Oftest stillede spørgsmål

Jeg har ikke modtaget min GoPro?

Vi har ca. 7 hverdages levering af GoPro, efter din track day, da det er meget tunge filer at overføre. Du modtager herefter en link, hvor du kan downloade din video. Vi gør alt vi kan for at du modtager hurtigst muligt. Vi håber du vil nyde den. Skulle uheldet være ude og din video skulle gå tabt, så refunderer vi selvfølgelig dine penge. Vi kompenserer IKKE yderligere, for manglende modtagelse af video. Dette fremgår af vores betingelser ved check in. Tak for din forståelse.

Kan jeg selv aflyse min tid?

Ja hvis der er mere end 14 dage til din tur, kan du gå ind på din bookingbekræftelse i din mailboks og klikke på det røde link:”Aflys booking”.

Derefter skal du bekræfte, at du ønsker at aflyse din tid og efterfølgende vil du modtage en bekræftelse på mail om at din tid er aflyst og at dine koder er nulstillet.

Du kan nu booke en ny tid, der passer dig med de samme koder som sidst på www.p1apex.dk.

Der er mulighed for: 'Fri annullering og refundering'.
Se: Hvordan fungerer 'fri annullering og refundering'?

Hvordan fungerer 'Fri annullering og refundering' add-on?

Det koster 499 DKK. Denne add-on giver dig mulighed for at annullere op til 24 timer før din bookede oplevelse.

Kan jeg aflyse min tid, der når der er mindre end 14 dage til min tur?

Nej det er desværre ikke muligt. Vi har en aflysningsfrist på min. 14 dage fordi vi planlægger dagen i god tid så dagen bliver så god som muligt. Ofte vil vi heller ikke kunne nå at booke en anden kunde ind.

Skal mit gavekort være gyldigt på dagen for min tur?

Ja. Dit gavekort skal være gyldigt på dagen for din kørsel ellers bliver vi desværre nødt til at aflyse din tur på dagen.

Dette er fordi vi ikke får betaling fra gavekortudbyderne, hvis dit gavekort er udløbet. Har du spørgsmål til dit gavekorts gyldighed, bedes du kontakte din udbyder.

Er gavekortet købt hos os, og ønsker du at få dit gavekort forlænget, bedes du kontakte os på 71 990 222 eller på e-mail: support@p1apex.dk

Jeg har en oplevelse til gadekørsel, men kan ikke booke?

Kære læser – vi har indstillet gadekørsel oplevelsen på ubestemt tid.
Vi tilbyder til gengæld at alle med gade oplevelser kan opgradere til 2 omgange på en racerbane resten af 2021 og til og med første track day i 2022 (kalender kommer typisk slut november til den kommende sæson – følg vores Facebook for at holde dig opdateret). Herefter kan man selvfølgelig stadig bruge værdien af sit gavekort til at booke en anden oplevelse med indtil udløbsdatoen af sit gavekort, og betale en eventuelt difference på værdien af sit gavekort og den oplevelse man ønsker.

Du trykker stadig “book en tur” – “gade gavekort” og følger så anvisningen derfra.

HUSK altid at tjekke op på hvad dit gavekort gælder til, da vi oplever mange som booker flere omgange end værdien på deres gavekort. Henvend dig gerne til udbyderen af gavekortet, hvis du er i tvivl.

Kalenderen for 2022 er tilgængelig.

Der står, at jeg skal huske kørekort men jeg er under 18 år?

Dette skal du blot se bort fra, hvis du skal køre co-drive. I alle sms’er og e-mails fra os står der som standard, at du skal huske kørekort, hvilket kun er gældende for gæster som selv skal køre bilen.

Jeg er mere end to meter høj. Kan jeg være i bilen?

Af sikkerhedsmæssige årsager må du ikke køre i vores biler, hvis du er mere end 2,10 meter høj.

Jeg er under 25 år og vil gerne leje en af jeres biler. Er det muligt?

Nej desværre ikke.

Er jeg fuld forsikret, når jeg køre i jeres biler?

Ved banekørsel som på f.eks. Sjællandsringen, Jyllandsringen og Ring Knutstorp er der en selvrisiko på Dkk. 25.000,-.

Jeg har fået et gavekort men kan ikke booke en tur på jeres hjemmeside?

Vores sæson kører fra maj måned til ca. d. 1. oktober. Hvis det ikke er muligt at booke på hjemmesiden, er det højst sandsynlig fordi at vi er i fuld gang med planlægningen af næste sæson, som kommer online i november måned hvor det så vil være muligt at booke en tid til den kommende sæson.

Hvis du er i tvivl, er du velkommen til at sende os en mail på: support@p1apex.dk. Vi svarer indenfor 24 timer.

Jeg har modtaget en aflysning af min tur på sms samme dag som jeg skal køre. Hvorfor får jeg en aflysning så sent?

I vores branche er vi desværre meget afhængige af vejret. Superbiler kan ikke køres sikkert i meget vådt føre og derfor er vi nødsaget til at aflyse din tur, hvis vejret ikke er egnet til kørsel. Vi gør hvad vi kan for at aflyse i så god tid som muligt fordi vi er klar over at vores kunder planlægger dagen og sommetider kommer langvejsfra for at få oplevelsen. Men selvom vi holder øje med vejrudsigterne kan vi ikke forudsige vejret og på den baggrund forbeholder vi os ret til at aflyse i sidste øjeblik, hvilket er rigtig ærgerligt men vi går ikke på kompromis med sikkerhed. Vi er lige så ærgerlig som du er og havde glædet os til at give jer en fed oplevelse. Men vi beder jer udvise forståelse, da 600HK ikke harmonerer med for meget regn.

Vi giver desværre ikke penge tilbage, hvis årsagen til aflysning er regn (se evt. Handelsbetingelser omkring refundering af penge). Dette skyldes at vi typisk har en masse omkostninger forbundet med aflysningen og dette er ude af vores hænder. Vi er desværre ikke herre over vejret, så venligst udvis forståelse og vi kommer stærkt igen, næste gang vi ser dig med masser af god karma. MEN fortvivl ikke, vi nulstiller selvfølgelig dine koder(typisk den efterfølgende mandag), så dine koder er aktive igen og du kan booke på ny.

Jeg har fået et gavekort til en Ferrari men vil hellere køre en af jeres andre biler. Er det muligt?

Ja. Vi har valgt at kunderne selv må vælge hvilken bil de ønsker at køre såfremt der er tale om samme priser. Det vil sige at selvom der står Lamborghini på gavekortet, kan du sagtens booke en tur i Ferrarien og omvendt. Er der ikke ledige tider på den ene bil, kan du prøve en af de andre biler. Dog er det ikke muligt at booke f.eks. Lamborghini, hvis dit gavekort gælder til en Audi R8 er Porsche. På bane er der ofte prisforskel.

Ønsker du at opgradere, er det muligt. Kontakt os gerne på 71 990 222 eller på e-mail: support@p1apex.dk. Du kan se vores priser i webshoppen her på hjemmesiden.

Er oplevelsen noget for mig?

Vi har et brændende ønsker om at give alle mulighed for at prøve en superbil på en racerbane. Det har vi gjort til mere end 12.000 gæster igennem 10 år, hvilket vi er utrolig taknemmelige for.

Så denne oplevelse er for de fleste. Den er ikke til dig, som mener du er et overset talent i din bedste alder i 30erne, som venter på at Ferrari F1 team stadig ringer - og som ikke kan forstå du ikke må drifte igennem svingene og tvinge bilen og dit talent til det yderste. Beklager super meget, du skal prøve noget andet end vores.

Det er til dig som drømmer om at prøve at køre en fed superbil og mærke alle hestekræfterne blive sluppet løs op at langsiden med 200km/t og de sublime bremser ved bremsepunkterne.

Det er den perfekte oplevelse til dig selv eller en fartglad person som du holder af, der skal have en adrenalin oplevelse i et sikkert miljø og under kontrollerede forhold. Stort velkommen.

Jeg har en tid til banekørsel. Hvornår skal jeg møde op?

Ved banekørsel skal du møde op senest 20 minutter inden din tid starter.

Må jeg tage familie og venner med til banekørsel?

Du må tage alle de mennesker med som du har lyst til. Der plejer at være en rigtig god stemning, når vi afholder arrangementer og vi synes kun at det er hyggeligt at familie og venner er med på dagen. Dog kan der ikke være andre end dig samt en instruktør i bilen, når du skal køre og det er derfor ikke muligt at tage nogen med i bilen.

Kan flere personer dele én oplevelse?

Det korte svar er nej. En oplevelse gælder én person.

Det betyder at 2 personer kan f.eks. ikke dele 4 omgange på en racerbane. Eller 2 personer kan ikke dele en “Ferrari vs. Lamborghini” oplevelse, eller flere personer kan ikke dele en “Guldpakke”.

Jeg kørte for få runder?

Hvis du mener du har kørt for få runder, skal du altid være obs på at f.eks. 4 omgange på en racerbane altid er en gang mindre på langsiden - og sådan vil det være i det uendelige. Så 4 omgange er 3 gange på langsiden og 100 omgange ville være 99 gange på langsiden. Dette skyldes at ind- og udgang på pitten ligger på langsiden.

Hvis der skulle være tvivl, skal dette påpeges på selve dagen og kan ikke ske ved at man skriver en mail efter oplevelsen og "mener" man har kørt for lidt.

Skulle uheldet være ude og du kan påvise at vi har kørt for få omgange, så inviterer vi dig selvfølgelig tilbage. Dette kræver en video dokumentation af oplevelsen (f.eks. fra en GoPro optagelse)